Her er lidt om Fruen
Først og fremmest, velkommen til min blog,
For et nogle år siden åbnede en hel ny verden sig for mig. Jeg begyndte nemlig at strikke igen. Jeg lærte som lille, at strikke ret....det blev til laange halstørklæder. og jeg opgav inden det rigtig blev til noget.
Efter at Filippa blev født, var det pludselig mere spændede at strikke og sy selv. Det er da blevet en ganske pæn håndfuld færdig ting efterhånden, men indimellem må jeg indse, at tiden ikke altid er til det, men selvom der ikke altid er tid, så er det sjovt at tænke på og planlægge, hvad næste projekt skal være.
Når jeg ikke lige strikker eller er mor, så er jeg pædagog og arbejder på et skolefritidshjem, der kan faktisk være ganske god inspiration at hente.
Mine piger er ved at blive store, de er nu 3½ og 5½ år gamle. Da de var små, brugte jeg meget slynger til at bære dem i, nogle endda hjemmesyede. Slynger er en fantastisk opfindelse og en skøn måde at være i tæt kontakt med sit barn, selvom der samtidig skal laves praktiske ting. Eksempelvis under madlavningen. Mine børn har altid været trætte og sultne og kontaktsøgende sidst på eftermiddagen og tit har jeg stået og skrællet kartofler med et barn på ryggen.
Jeg er spændt på, hvad jeg kan vise jer af projekter her på bloggen. Det bliver et spændende år.
Med venlig hilsen Fruen
Først og fremmest, velkommen til min blog,
For et nogle år siden åbnede en hel ny verden sig for mig. Jeg begyndte nemlig at strikke igen. Jeg lærte som lille, at strikke ret....det blev til laange halstørklæder. og jeg opgav inden det rigtig blev til noget.
Efter at Filippa blev født, var det pludselig mere spændede at strikke og sy selv. Det er da blevet en ganske pæn håndfuld færdig ting efterhånden, men indimellem må jeg indse, at tiden ikke altid er til det, men selvom der ikke altid er tid, så er det sjovt at tænke på og planlægge, hvad næste projekt skal være.
Når jeg ikke lige strikker eller er mor, så er jeg pædagog og arbejder på et skolefritidshjem, der kan faktisk være ganske god inspiration at hente.
Mine piger er ved at blive store, de er nu 3½ og 5½ år gamle. Da de var små, brugte jeg meget slynger til at bære dem i, nogle endda hjemmesyede. Slynger er en fantastisk opfindelse og en skøn måde at være i tæt kontakt med sit barn, selvom der samtidig skal laves praktiske ting. Eksempelvis under madlavningen. Mine børn har altid været trætte og sultne og kontaktsøgende sidst på eftermiddagen og tit har jeg stået og skrællet kartofler med et barn på ryggen.
Jeg er spændt på, hvad jeg kan vise jer af projekter her på bloggen. Det bliver et spændende år.
Med venlig hilsen Fruen