Vi har fået et nyt medlem af familien

Han hedder Sigurd og er vores fine lille kattekilling, han er nu 17 uger og er vild, fræk, ja legesyg som bare pokker. Det er ikke altid lutter lagkage, når Sigurd synes at der skal være tid til leg mens pigerne vil spise morgenmad, for der kan jo være sådan nogle fristende dinglende fødder, der under bordet. Det kan  give lidt brok fra pigerne. Ja, det er ikke nemt at være legesyg kattekilling. Her er han:
Han er rigtig glad for mig, han kommer hver aften, så snart jeg har sat mig i sofaen og vil have sin del af opmærksomheden. Det er slet ikke så tosset.
og Luna er blevet glad igen. Hunden havde ellers en mindre depression efter at Samson vores gamle norske skovkat forsvandt, hun lå ude ved kattelemmen og ventede. Men efter at Sigurd er kommet til, har hun fået andet at tænke på, for nu er han ved at føle sig så tryg at han også vil lege med Luna. Det er skønt at se!

Kommentarer